en del af Nordic Ex Technology

Brandsikring Køretøjer

Komponenter_Brandsikring_koretoj

AVANCEREDE MEKANISKE DETEKTORER

Detektoren består af en glasampul, hvor glasset sprænger ved en forudbestemt temperatur.

Detektorens indre argonbeholder udløses, hvilket får gastrykket i røret til kontrolenheden til straks at stige. Dette udløser kontrolenheden ved beholderen med slukningsmiddel, og slukningsprocessen igangsættes øjeblikkeligt. Systemet har en responstid (RTI) på 12, hvilket anses for ultrahurtigt. (Til sammenligning har hurtige bygningssprinklere en RTI på 50).

Det mekaniske detekterings- og udløsersystem betyder, at der ikke er risiko for falske alarmer eller fejlmeldinger pga. elektriske fejl, tab af tryk (som kan forekomme ved brandslukkere under tryk) eller lignende – Systemet kan udelukkende udløses i tilfælde af de høje temperaturer, der er i stand til at sprænge glasset i detektorerne.

Bredt udvalg af detektorer sikrer skræddersyet beskyttelse til forskellige områder af motorrummet

Motorrummet i et stort køretøj er ikke ensartet, hvad angår de temperaturer, der forekommer, når køretøjet er i drift. Den acceptable temperatur omkring udstødningen er markant højere end den, der accepteres ved nogle af de elektriske komponenter – derfor giver detexline-systemet mulighed for at indsætte detektorer med forskellig temperaturfølsomhed, alt efter hvor i motorrummet de skal placeres.

De tilgængelige detektorer starter ved en temperatur på 68 grader og fås herefter til hhv. 110, 141, 182 og 260 grader. Detektoren i hvert enkelt område er udvalgt, så den udløses ved en temperatur på mindst 30 grader over den forventede driftstemperatur i området.

Dette gør det muligt at sammensætte et brandslukningssystem skræddersyet til den enkelte motor, det skal anvendes i – og derved give optimal beskyttelse.

Såfremt det ønskes, kan der desuden tilkobles en manuel udløserknap med samme hurtige reaktionstid fra udløsning af systemet til slukning påbegyndes.

I vores løsninger til busser er systemet på forhånd skræddersyet til de motortyper og motorrum, der anvendes i danske busser i dag.