en del af Nordic Ex Technology

Brandslukning med skum

System

Brandslukning med skum

System

Effektiv brandslukning under udfordrende forhold

Skumbaseret brandslukning giver mulighed for effektiv brandslukning i store lokaler eller ved brand i materialer, hvor vand ikke kan anvendes som slukningsmiddel.

Skumbaserede slukningssystemer med nedsænkede sprinklere og skumkanoner giver mulighed for hurtig slukning og forsegling af stærkt brændbare materialer, så brande minimeres, og genantændelse forebygges hurtigt og effektivt. De skumbaserede slukningssystemer er desuden effektive i store lokaler som lagerhaller eller store sportscentre, hvor vand ikke kan anvendes som slukningsmiddel. 

Vi tilbyder en bred vifte af komponenter til skumslukningssystemer, så vi i ethvert tilfælde kan skræddersy en løsning, der giver maksimal sikkerhed i det enkelte anlæg.

Løsningen udvikles på baggrund af en grundig gennemgang af det anlæg, der skal beskyttes, herunder hvilke brandbare materialer der skal beskyttes, hvor stort område der skal beskyttes og om brandsikringskomponenterne kan placeres synlige eller skal være nedsænkede, så de kan skydes frem ved aktivering.

Med et skumbaseret brandsikringssystem fra Nextech får du:

  • Pålidelig detektering af kritiske varmeudviklinger
  • Øjeblikkelig, automatisk alarm og/eller igangsættelse af automatisk slukning
  • Bredt udvalg af slukningskomponenter for optimal sikkerhed i ethvert anlæg
  • Bredt udvalg af skumkoncentrater til slukning af forskellige brandbare materialer
  • Bredt udvalg af ventiler, pumper, brandkanoner mv. for optimal fleksibilitet i sammensætningen af jeres brandsikringssystem  

Sebastian Gyltner

Tlf.: +45 4111 9868

sebastian.gyltner@nextech.dk

Kontakt vores

produktspecialist

Systemer
  • BRANDSIKRING AF FLYHANGARER

    Til brandsikring af hangarer og flyværksteder i lufthavne anvendes skumanlæg, som dækker lækket flybrændstof.

    Som regel anvendes traditionelle skumsystemer med sprinklere og skumkanoner i disse anlæg, men vi tilbyder også avancerede systemer med roterende sprinklerdyser, der kan hæves op fra gulvet og spreder et skumlag under flyene.

    Nextech kan således levere følgende komponenter til brandsikring af flyhangarer:

    • Skumproportioneringssystemer
    • Fjernstyrede skumkanoner
    • Pop-up sprinklere
    • Skumgeneratorer med høj ekspansionsrate

    InnoVfoams systemer anvendes eksempelvis af Air Berlin Düsseldorf, KLM Amsterdam, Air Berlin BBI Berlin og Lufthansa BBI Berlin.

  • BRANDSIKRING AF HELIKOPTERLANDINGSPLADSER

    Nextech tilbyder specialudviklede systemer målrettet forebyggelse af brand på helikopterlandingspladser på hospitaler. Disse systemer består enten af fjernstyrede skumkanoner eller af cirkulære skumrør med fleksible dyser.

    InnoVfoams systemer er eksempelvis installeret på hospitaler i Wien, Frankfurt, Leipzig, Freiburg og Ljubljana.

  • SPORTS- OG KONFERENCECENTRE

    InnoVfoam har udviklet et særligt automatisk brandsikringssystem til brug i høje bygninger, hvor konventionelle sprinklersystemer ikke giver tilstrækkelig sikkerhed. Dette er særligt relevant i lokaler med højt til loftet, hvor arrangementer med stort publikum finder sted.

    De elektriske skumkanoner aktiveres via infrarøde kameraer og peges automatisk mod antændelsesstedet, og slukning med skumtyper, der ikke udgør en fare for mennesker, igangsættes straks.

    Dette system anvendes eksempelvis i sportscentret ”Omnisport” i Apeldoorn i Holland, hvor InnoVfoam har leveret et skræddersyet sikkerhedssystem med infrarøde kameraer og automatiske skumkanoner.

    VLUU L210 / Samsung L210
  • LAGRE MED FARLIGE STOFFER

    Lagerbygninger, hvor farlige stoffer opbevares (også kaldet PGS-15-lagre) udstyres ofte med skumslukningssystemer, enten med skumsprinklere eller med skumsystemer med høj ekspansionsgrad. Nextech kan levere alle nødvendige komponenter til sådanne systemer.

    Især skumsystemer med høj ekspansionsgrad, der anvender lufttilførsel fra omgivelserne til dannelsen af skum, benyttes i disse kontekster, idet de giver hurtig og effektiv slukning kombineret med relativt lavt vandforbrug.

  • OFFSHORE

    Helikopterlandingspladser på boreplatforme spiller en afgørende rolle i stedets evakueringsplan, hvorfor der kræves effektiv og driftssikker brandsikring. InnoVfoams produkter inkluderer brandsikringsteknologi, der kan anvendes til sikring og vedligehold af helikopterlandingspladser i overensstemmelse med regulativerne CAP og ICAO.

    InnoVfoams systemer anvendes eksempelvis af Gaz de France, Total, Petro Canada og Wintershall.

  • OLIE- OG GASSEKTOREN

    Lagring af brandbare væsker i tanke, flytning af væskerne fra skibe til tankvogne eller jernbanevogne, videre transport og forarbejdning – alle disse indebærer stor brand- og eksplosionsfare. Skumbaserede brandslukningssystemer er erfaringsmæssigt yderst effektive til bekæmpelse af denne type brand.

    Nextech tilbyder et bredt udvalg af komponenter, der kan skabe optimal brandsikkerhed i ethvert trin af transport, lagring og forarbejdning af olie og gas.

    InnoVfoams brandsikringssystemer anvendes eksempelvis af Shell, Exxon, BP og AS Termoil.

  • SKIBSFART

    Skumbaseret brandslukningsudstyr anses for at være den bedste løsning til brandsikring af offshore-slæbebåde og redningsbåde.

    InnoVfoams produkter anvendes eksempelvis af Royal Dutch Lifeguard Association, som har fået specialudviklede brandslukningssystemer til slukning af brande i eksempelvis motorrum.

    InnoVfoams skumkanoner overholder FiFi-klassificeringen.

  • AFFALDSFORBRÆNDING

    De grave i affaldsforbrændingsfaciliteter, hvor affald, herunder dæk og plastik, opbevares, er underlagt særlig høj brandfare, bl.a. på grund af selvantænding. Det er derfor af afgørende betydning at standse en brand, så snart den er ved at opstå. Den optimale sikkerhed opnås låledes ved automatisk branddetektering og slukning samt efterfølgende sikring mod genantændelse.

    Nextech tilbyder skumbaseret brandsikringsteknologi skræddersyet til netop dette formål.

  • SPRINKLERTEKNOLOGI

    Nextech tilbyder skumproportioneringssystemer og skumkanoner, der anvender skum med høj ekspansionsgrad (HiEx), til systemer, hvor produktionsmateriel og andre fareområder skal beskyttes med sprinklerteknologi.

    InnoVfoam arbejder tæt sammen med en række førende sprinklerproducenter, som anvender virksomhedens skumproportioneringssystemer mv. i samspil med egne produkter i udviklingen af avanceret, effektiv og driftssikker sprinklerteknologi.

Komponenter
  • SKUMKONCENTRAT

    For at gøre vand brugbart som slukningsmiddel til brandbare væsker (Klasse B-brande) tilføres en fastsat procentdel skumkoncentrat. Når vand og koncentrat blandes i luft, kan det anvendes som slukningsmiddel.

    For at gøre vand mere effektivt som slukningsmiddel til brandbare faste materialer (Klasse A-brande), tilføres en lille procentdel skumkoncentrat for at øge vandets slukningsevne.

    Valget af skumkoncentrat afhænger af en række faktorer:

    • Brandklasse
    • Miljømæssige hensyn
    • Kvalitetsstandard
    • Godkendelseskriterier
    • Slukningsmetode
    • Skum-eskpansionsrate.

    Nextech forhandler skumkoncentrater til enhver form for brandsikring, hvor skum kan anvendes som slukningsmiddel. Vi forhandler primært skumkoncentrater fra InnoVfoam og Solberg Scandinavian, som er en af verdens førende producenter af fluor-polymer-fri skumkoncentrater (kendt som Re-Healing skumkoncentrater). Disse skumkoncentrater anbefales ud fra miljømæssige hensyn.

    Vi kan således tilbyde fem forskellige typer skumkoncentrat (skumdannende middel):

    • Re-Healing, fluor-fri skumkoncentrat til slukning af brandbare væsker, som ikke er vandopløselige (kulbrinter)
    • Re-Healing, fluor-fri skumkoncentrater til slukning af brandbare væsker, som er vandopløselige (polært opløselige)
    • AFFF, filmdannende koncentrat til slukning af brandbare væsker, som ikke er vandopløselige (kulbrinter)
    • AFFF/ARC, filmdannende koncentrat til slukning af brandbare væsker, som er vandopløselige (polært opløselige)
    • Rensemiddel til opfyldning af (store) rum med hurtigtekspanderende let skum.
  • BRANDKANONER

    InnoVfoams brandkanoner kan styres manuelt, elektrisk eller via en vanddrevet oscillationsenhed. Ved indstilling af tryk og kapacitet opnår brandkanonerne optimal rækkevidde.

    Nextech tilbyder trailere og slisker til mobile brandkanoner samt tårne med lift til brandkanoner til stationære systemer.

    InnoVfoam har specialiseret sig inden for 100% elektrisk styrede brandkanonsystemer, som skræddersys til hver enkelt kunde, eksempelvis med enten et standard kontrolpanel eller et fuldautomatisk PLC-kontrolsystem med et eller flere infrarøde kameraer.

  • CONTAINERE/SLISKER

    InnoVfoam er specialister i design og udvikling af integrerede skumslukningssystemer, som kan placeres inden i en container, på en stålramme eller på en trailer. Hvert system udvikles specifikt til den enkelte kundes behov og designes og testes i InnoVfoams egne testfaciliteter, herunder FAT (Factory Acceptance Test), hvor man som kunde inviteres til at deltage og overvære testen.

  • TILBLANDERE

    Det er muligt at anvende forskellige typer skumtilblandere til præcis dosering af skumkoncentrat i vandforsyningen til et brandslukningssystem. Valg af tilblander afhænger af en række faktorer: brandslukningssystemets type, den nødvendige kapacitet og den tilgængelige energiforsyning, udstyrets samt omkringværende volumen

    For at garantere effektiv slukning skal en skumtilblander være 100% driftssikker. I denne sammenhæng anser internationale testorganisationer som FM/UL og VdS mekaniske systemer som mere driftssikre end elektriske systemer. InnoVfoams tilblandere overholder kriterierne for 100% driftssikkerhed og rangerer blandt markedets mest driftssikre systemer.

    Gennem InnoVfoam kan vi således tilbyde et enestående udvalg af sikre tilblandingssystemer inden for følgende typer: Wide Range Proportioner, Balanced Pressure Wide Range Proportioner, Balanced Pressure Proportioner, Bladder Tank Proportioner, Inline Inductors, Around the Pump Proportioner, Turbine Inline Proportioner.

    InnoVfoam er specialister i design og udvikling af integrerede skumslukningssystemer, som kan placeres inden i en container, på en stålramme eller på en trailer. Hvert system udvikles specifikt til den enkelte kundes behov og designes og testes i InnoVfoams egne testfaciliteter, herunder FAT (Factory Acceptance Test), hvor man som kunde inviteres til at deltage og overvære testen.

  • SKUMGENERATORER

    Typen af skumgenerator afhænger af det valgte skumslukningssystem. Vi tilbyder tre typer af skumgeneratorer, der kan danne skum af hhv. lav, mellem og høj ekspansionsgrad. De tre typer er forskellige ift., hvor meget det skum, der genereres, udvider sig: Jo lettere skum, jo mere udvider det sig.

    Skumgeneratorer med lav ekspansion anvendes fx til beskyttelse af tanke, i sprinklersystemer eller i fjernbetjente brandkanoner.

    Skumgeneratorer med mellem ekspansion anvendes fx til at dække et væskeudslip i lukkede rum.

    Skumgeneratorer med høj ekspansionsgrad anvendes fx til fuldstændig opfyldning af lukkede rum så som lagerbygninger eller flyhangarer.

  • TANKE

    Vi anvender to typer tanke til opbevaring af skum: Tryktanke og bladdertanke.

    En tryktank anvendes til opbevaring af vand eller skumkoncentrat i tilkobling med en pumpe og en tilblander. Størrelsen på tanken og de indbyggede rør- og slangeforbindelser kan tilpasses til hver enkelt virksomheds behov.

    En bladdertank anvendes til opbevaring af skumkoncentrat i tilkobling med en tilblander. Fordelen ved en bladdertank er, at der ikke er behov for en ekstern pumpe for at tilføre skum: Systemet fungerer ved hjælp af slukningssystemets vandtryk. Bladdertanke kan installeres lodret eller vandret.

  • BLANDESYSTEMER

    InnoVfoam har udviklet et skumblandesystem kaldet ”InnovDos”, som kan anvendes til at tilføre skumkoncentrat til vand fra hovedvandlinjen uden behov for ekstern energitilførsel. InnovDos anvender en vanddrevet skumpumpe, og systemets hovedkomponenter er testet og godkendt af VdS.

    Systemet kan bruges til skumtilblanding i store (sprinkler)systemer.

  • INBAL-VENTILER

    Via InnoVfoam forhandler vi ventiler af mærket Inbal. Disse ventiler udmærker sig ved at være simple, driftssikre og med minimalt vedligehold og kan anvendes i en bred vifte af brandsikringssystemer. De kan udløses manuelt, elektrisk og/eller via trykluft. Disse ventiler er også godkendt af adskillige testorganisationer.

  • SKUMPUMPER

    Vi tilbyder specielle skumkoncentrat-pumper (pumper med udveksling) til central skumdistribution i petrokemiske fabrikker eller til tilførsel af skum til sprinklersystemer. Pumperne fra den engelske producent Albany anvendes i kombination med trykudlignende tilblandere udviklet af norske Matre Maskin og trykbevarende Inbal-ventiler udviklet af MIL.

    Pumperne kan leveres med motor drevet af olie, elektricitet eller vandkraft.

  • BRANDSKABE

    InnoVfoams brandskab er en kompakt enhed, som kan indeholde slangetromle, skumgenerator, skuminduktor og skumtank.

    Systemet tilkobles en vandtilførsel med den nødvendige gennemstrømning og tryk. InnoVfoams brandskabe anvendes primært inden for luftfarten (helipads og flyhangarer), men anvendes også inden for industrien (kemiske fabrikker og raffinaderier) og i den offentlige sektor (tankstationer, parkeringspladser og kedelrum).

    På grund af den integrerede skumgenerator kan brandskabet også anvendes til manuel slukning af brændstofbrande med skum. Den høje effektivitet af det skumdannende udstyr, så som forgreningsrøret til skum med lav eller medium ekspansionsgrad, gør det muligt at slukke brande effektivt på sikker afstand.

  • DYSER

    Vi tilbyder dyser udviklet af den norske producent Matre Maskin, som anvendes til at skabe en vandbarriere for optimal beskyttelse af objekter, der trues af en brand.

    Matre Maskins Pop-Up og Flexi-dyser anvendes oftest på helikopterlandingspladser enten på land (på taget af hospitaler, på øverste lag af parkeringshuse, kontorbygninger mv.) eller offshore (boreplatforme, skibe og lystbåde).

    Flexi-dyser kan også anvendes til beskyttelse af læsnings- og aflæsningsfaciliteter i olieterminaler. Roterende dyser kan endvidere anvendes til bekæmpelse af brande i flyhangarer.

Kontakt os !