Komponenter

Et Firespy brandsikringssystem består af:

Detekteringsenheder

Detekteringsenheden SPY20 er en termopneumatisk udløser, som består af et varmefølsomt branddetekteringselement i form af en glasampul. Når ampullen opvarmes, åbnes en argon gaspatron, hvilket får trykket i detekteringsrøret til at stige og udløser slukning. Trykstigningen kan desuden anvendes til at igangsætte en alarm.

Detekteringsenhederne er klassificeret som havende ultrahurtig reaktion med en responstid på 12 (til sammenligning har traditionelle sprinklersystemer i bygninger en responstid på 50).



Detekteringsrør

Detekteringsrøret er udført i rustfrit stål og forbinder detekteringsenhederne med udløseren i beholderen med slukningsmiddel. Når en detekteringsenhed eller den manuelle udløserknap udløses, stiger trykket i røret og udløser slukningen indenfor få millisekunder.

Beholder med slukningsmiddel

Firespy-systemet anvender en beholder med slukningsmiddel med volumen 10, 20 eller 50 liter. Beholderen er af rustfrit stål.

Slukningsmidlet udløses via en styreenhed, som består af en udløser og en nitrogen-gaspatron. Når trykket i detekteringsrøret stiger, udløses gaspatronen inden i beholderen, og gassen presser slukningsmidlet ud i slukningsrøret.

Slukningsmiddel

Som slukningsmiddel anvendes produktet FETTEX, som er specialudviklet til slukning af brande, som er opstået ved overophedning af madlavningsfedtstoffer.

Slukningsmidlet kan anvendes ved lufttemperaturer mellem -30° og +50° og kan opbevares i beholderen i ti år.

FETTEX er biologisk nedbrydeligt (DIN EN ISO 9888).

 

Slukningsrør

Slukningsrøret er udført i rustfrit stål og fører slukningsmidlet fra beholderen med slukningsmiddel til forstøverdyserne.

 

Specialudviklede forstøverdyser

Protecfires specialudviklede forstøverdyser fordeler slukningsmidlet over det objekt, der skal beskyttes, i en fin tåge. Derved fjernes ilttilførslen til branden, og ilden kvæles. Slukningsmidlet danner efterfølgende et beskyttende lag ovenpå den varme olie, så genantændelse forebygges.

Dyserne er bevægelige og kan indstilles, så de peger direkte på de objekter, der beskyttes, hvilket giver optimal slukningsevne.

Manuel pneumatisk udløser

Systemet kan udløses manuelt via den manuelle pneumatiske udløsning. Udløserknappen er tilsluttet detekteringsrøret, og et tryk på knappen vil således straks igangsætte slukning på samme måde, som hvis en detekteringsenhed blev udløst.

Skræddersyet brandsikring til køkkener giver optimal sikkerhed

Læs om de enkelte komponenter i brandsikringssystemet her:

INTERNATIONALE GODKENDELSER AF BRANDSIKRINGSSYSTEM TIL KØKKENER

Protecfires systemer er godkendt efter en lang række internationale standarder.

DS (Maskindirektivet 2006/42/EF)

ISO 9001

VI HAR BL.A. OPTIMERET SIKKERHEDEN FOR: