Detektorer
Nextech forhandler en bred portefølje af branddetektorer fra nogle af verdens førende producenter, så vi til enhver tid kan tilbyde en løsning, der yder den højeste sikkerhed i netop din branche og virksomhed.
Vi tilbyder følgende branddetektorer:
Temperaturovervågning
GreCons termiske detektor TM1/9 detekterer både akutte og gradvise temperaturstigninger. Detektoren har to udløsningsfunktioner:
- I tilfælde af ulmende ild, dvs. gradvist stigende temperaturer, udløses alarmen, når temperaturen når en indstillet grænseværdi.
- I tilfælde af akutte temperaturstigninger, eksempelvis ved brændstofbrand, udløses alarmen i samme nu, en akut temperaturstigning registreres, dvs. ikke først når grænseværdien er nået.
TEMPERATUROVERVÅGNING AF LEJER OG MOTORER
GreCons Thermo Detector TM 3/9 plus anvender tre kontaktbaserede temperaturfølere til overvågning af mekaniske fejl i lejer og motorer. Detektoren giver mulighed for at indstille to temperaturgrænseværdier for alarm.
Detektering af ulmende gløder og andre brande (forbrændingsgasdetektering)
Brændende gløder dybt inde i et materiale frigiver forbrændingsgas. Denne gas kan detekteres – fx inden i en silo – ved hjælp af GreCons forbrændingsgasdetektor BGM.
Forbrændingsgasdetektoren kan anvendes som separat enhed eller i kombination med andre enheder til overvågning af større områder.
Detektoren opfanger de gasser, der frigives af den ulmende ild, og skal derfor installeres på et sted, hvor gasserne ophobes. Dette gør det muligt at detektere gasserne, inden de antændes, hvorved alvorlige brande forebygges effektivt.
Detektering af åben ild vha. flammedetektor
GreCons flammedetektorer DET-TRONIX X3301 og DET-TRONIX 5200G anvender moderne UV/IR-teknologi for at sikre pålidelig detektering af flammer og samtidig undgå falske alarmer. UV-sensoren udløser alarm, så snart åbne flammer detekteres, hvilket gør det muligt at slukke ilden manuelt, før den udvikler sig kritisk.
Hvis den manuelle slukning ikke er tilstrækkeligt, og ilden udvikler sig yderligere, vil den uafhængige IR-sensor bekræfte den alarm, UV-sensoren har udløst, og igangsætte automatisk slukning af branden.
Røgdetektering
GreCons fotoelektriske røgdetektor SRM 1/8 detekterer brande, der udvikler røg, fx i rør til returluft eller støvfiltre. Røgdetektorerne kan anvendes til at detektere ild i støvfrie områder.
Detektering af røgpartikler
Schrack Seconets aspirationsdetektor AirSCREEN ASD 535 anvender den nyeste HD-sensorteknologi til præcis detektering af selv små forekomster af røgpartikler. Detektoren undersøger løbende luftkvaliteten i det pågældende område og giver maksimal sikkerhed, også i udsatte miljøer. Detektoren er lydsvag og diskret, da den kan indbygges, og er derved optimal til områder, hvor dette er af stor vigtighed.
IR Monitorering til termisk overvågning
Nextech forhandler også IR-monitoreringsudstyr til termisk overvågning.
GNISTDETEKTERING UNDER ALLE TÆNKELIGE FORHOLD
GreCons nyeste DLD 1/9-sensor er en ekstrem følsom detektor til detektion af gnister og varme partikler. Ufølsom overfor dagslys og kunstigt lys. Fremragende detekteringsydelse for alle antændelseskilder i ethvert miljø takket være adaptiv detektions teknologi.
Anvendes til detektering af gnister og ulmende gløder i lyse omgivelser. Sensoren kan detektere gnister fra transportbånd, i forbindelse med produktionslinjer eller ved overgangene mellem transportanlæg. Sensorens ydeevne påvirkes ikke af dagslys eller kunstig belysning.