Komponenter

Nextech forhandler hele RSBPs portefølje af avancerede komponenter til eksplosionssikring af industrielle anlæg.

Herunder kan du læse mere om de komponenter, vi kan tilbyde:

Eksplosionsdetektorer

DetEx trykdetektorer opdager begyndende eksplosioner i løbet af få millisekunder og sender straks denne information videre til kontrolenheden. Fordelene ved denne type detektorer er deres korte reaktionstid samt muligheden for at programmere dem på baggrund af de aktuelle procesværdier for at give jer optimal beskyttelse.

Trykdetektorer anvendes ofte i forbindelse med eksplosionsundertrykkelse.

LumEx optiske detektorer fungerer ved at detektere gnister eller flamme og herefter sende signal til kontrolenheden om aktivering af de tilhørende komponenter.

De optiske detektorer anvendes ofte ved eksplosionsisolering eller ved lave Kst-værdier samt i anlæg, hvor trykket fra eksplosionen er relativt langsomt stigende (beskyttelse af store volumener).

 

 

Kontrolenhed

Kontrolenheden er ”hjertet” i et aktivt system. Det er her, alle data bearbejdes og sendes videre for at aktivere undertrykkelse eller isolering af en eksplosion. Reaktionstiden er ultrahurtig, og der foretages simultant backup af historik, hvilket muliggør kortlægning og afklaring af årsagen til systemets aktivering.

Enkelt- eller multi-zone kontrolenheder evaluerer og arkiverer data fra detektorerne, aktiverer slukning eller isolering af eksplosionen, overvåger kredsløb for input fra andre enheder, sender data til overliggende systemer og fungerer som brugergrænseflade for de daglige brugere af systemet.

 

HRD-beholdere (High-Rate Discharge)

Specialudviklede HRD-beholdere indeholder slukningsmidlet (SBC) og er tryksat med Nitrogen. Når en eksplosion detekteres, sikrer de øjeblikkelig og effektiv udløsning af slukningsmidlet, der fordeles i det beskyttede udstyr.

Fordele ved RSBPs HRD-beholdere:

  • Udvalget af beholderstørrelser (5, 8, 20 eller 50 liter)
  • Lynhurtig eksplosionsundertrykkelse
  • Nem installation og vedligehold.

 

Hvælvet, rundt aflastningspanel (VMP)

Et aflastningspanel er en pladekonstruktion, der er konstrueret med henblik på at åbne under kendte og foruddefinerede betingelser og derved aflaste tryk og flammer fra en eksplosion.

Tekniske fordele ved VMP-panelet:

  • Hvælvet trelags aflastningspanel med PTFE(teflon)-isolering
  • Til udstyr med driftstemperaturer op til 240 °C
  • Høj vakuum-support
  • Kan leveres i flere materialer
  • Velegnet til cykliske driftsforhold
  • Certifikat: EN 14 797

Hvælvet, rektangulært aflastningspanel (VMP)

Et aflastningspanel er en pladekonstruktion, der er konstrueret med henblik på at åbne under kendte og foruddefinerede betingelser og derved aflaste tryk og flammer fra en eksplosion.

Tekniske fordel ved VMP-panelet:

  • Enkeltlagskonstruktion med procestemperaturer op til 100 °C
  • Trelagskonstruktion med høj vakuum support og PTFE(teflon)-isolering til procestemperaturer op til 240 °C
  • Kan leveres i flere materialer
  • Velegnet til cykliske driftsforhold
  • Certifikat: EN 14 797

 

Fladt, rektangulært aflastningspanel (VMP)

Et aflastningspanel er en pladekonstruktion, der er konstrueret med henblik på at åbne under kendte og foruddefinerede betingelser og derved aflaste tryk og flammer fra en eksplosion.

Tekniske fordele ved VMP-panelet:

  • Til udstyr med lavt driftstryk (op til 50% af sikkert åbningstryk)
  • Til udstyr med driftstemperaturer op til 100 °C
  • Mulighed for rammeløs installation
  • Rustfrit stål
  • Økonomisk løsning
  • Certifikat: EN 14 797

 

Magnetiske dørpaneler

Et aflastningspanel er en pladekonstruktion, der er konstrueret med henblik på at åbne under kendte og foruddefinerede betingelser og derved aflaste tryk og flammer fra en eksplosion.

Tekniske fordele ved magnetiske dørpaneler:

  • Til udstyr med lavt driftstryk og uden cyklisk drift
  • Materiale: Galvaniseret stål
  • Kan anvendes flere gange
  • Til udstyr med meget lav designstyrke

Tilbehør - aflastningspaneler

Vi tilbyder følgende muligheder for tilbehør til RSBPs aflastningspaneler:

  • Brudindikering for registrering af aktivering
  • Tilvalg: Temperaturisolering, 15mm Armaflex
  • Tilvalg: Rammer for montering af både runde og firkantede paneler
  • Tilvalg: Bredt udvalg af pakninger for bl.a. sanitære krav, høje temperaturer ol.

 

FLEX flammefri eksplosionsaflastning

Flammefri eksplosionsaflastning benyttes, når det ikke er hensigtsmæssigt at aflaste via konventionelle aflastningspaneler. Konstruktionen tillader eksplosionen at aflaste både tryk og flamme, men uden umiddelbar påvirkning af det omkringværende miljø. Således kan disse benyttes indendørs og i områder med særlige risikoforhold, herunder gangbroer, hvor der kan færdes personer.

Eksplosioner kan opnå temperaturer på op til 1500 °C. Under eksplosionsaflastningen sænkes temperaturen til et niveau, der ikke er til fare for det omkringliggende produktionsmaskinel eller for virksomhedens medarbejdere.

Anvendelse:

Typisk anvendelse er ved indendørs aflastning, hvor det ikke er tilladt, at flamme og tryk vandrer frit.

Flammefri eksplosionsaflastning - også kaldet flammedræbere - anvendes på bl.a. filtre, kop-elevatorer, cykloner og spray-tørrere og ofte i kombination med andet isoleringsudstyr for at sikre, at eksplosionen ikke spreder sig til andet tilsluttet udstyr.

 

Modtryksklap B-FLAP - Mekanisk isolering

B-FLAP I er en mekanisk klap designet til at forebygge spredning af flammer og tryk mellem dele af produktionsudstyr under en eksplosion. 

Tilbageslagsklappen type B-FLAP I er udformet iht Europæisk norm 2014/34/EU og certificeret i henhold til EN 16647, EN 15089 og EN ISO 80079-36.

B-FLAP I tilhører udstyrsgruppe II af eksplosionsbeskyttelsesanordninger til farlige områder indvendig som Zone 20 og 2 og udvendig som Zone 21 og 1.

Fordele ved modtryksklap B-FLAP:

  • Bredt udvalg af størrelser DN 100 til DN 800
  • Mekanisk komponent, der ikke kræver elektrisk energi eller aktiveringssystem
  • Lavt tryktab
  • Høj trykstyrke
  • Mulighed for tilvalg: Positionsindikator
  • Mulighed for tilvalg: Indikator for snavs på klappens tilkoblingsoverflade
  • Nem installation, inspektion og vedligehold
  • Lave vedligeholdelsesomkostninger
  • Mekanisk isolering, når klappen lukker
  • Kan anvendes ved forarbejdning med let metalstøv
  • Mulighed for sammenkobling med RPD-komponent (Reducer of Pressure Drop)

Sådan fungerer B-FLAP I:

Ved normal drift holdes modtryksklappen åben via luftstrømmen inden i røret, eller den holdes åben via RPD-mekanismen, som holder klappen åben uafhængigt af luftstrømmen. Denne løsning minimerer tryktab i rørsystemet markant.

I tilfælde af en eksplosion lukkes og låses modtryksklappen og forebygger således spredning af eksplosionen til andre dele af udstyret og produktionsmaskinellet.

 

Hurtigtvirkende gliderventil GATEX

Den hurtigtvirkende gliderventil GatEx anvendes for komplet lukning af et rør i tilfælde af en eksplosion. Den er derfor særligt anvendelig til beskyttelse af produktionsmaskinel, hvor der er fare for støveksplosioner. Systemet kan anvendes til pneumatiske transportlinjer, udluftningssystemer og systemer konstrueret til maximal eksplosionstrykstyrke (pmax).

Fordele ved gliderventilen:

  • Til rørstørrelser fra DN 50
  • Trykstyrke op til 21 bar
  • Ekstremt hurtig reaktionstid
  • Kort installationsafstand

Sådan fungerer den hurtigtvirkende gliderventil:

Den hurtigtvirkende gliderventil GatEx aktiveres, når en opstående eksplosion detekteres. En detektor sender signal om den opstående eksplosion til en kontrolenhed, der derefter aktiverer en lukkemekanisme på ventilen. Gliderventilen lukkes pneumatisk. Den anvender såkaldt fejlsikkert design, der placerer gliderventilen i sikret tilstand i tilfælde af, at dens funktionalitet ikke kan garanteres (fx hvis strømtilførslen eller kommunikationssystemet afbrydes, eller trykket falder).

Eksplosionsdiverter

Vi har i 2020 måtte lade eksplosionsdiverter udgå af vores sortiment da produktet ikke yder den tilstrækkelige beskyttelse ift. de andre beskyttelseskoncepter der kan leveres. Det fremgår ligeledes af EN standarden 16020:2011 at der ikke ydes særlig høj sikkerhed for teknologiens effektivitet.

 

En eksplosionsdiverter fungerer ved normal drift som enhver anden del af en rørlinje, men i tilfælde af en eksplosion slår den til og afleder eksplosionen ind i en sikkerhedszone.

Eksplosionsdivertere anvendes typisk i forbindelse med filtre, hvor man vil sikre, at eksplosionen ikke breder sig retur ind i produktionsområder eller andet tilsluttet udstyr med risiko for sekundære eksplosioner. 

Skræddersyet eksplosionssikring for maksimal sikkerhed

Læs mere om vores systemer, komponenter og ydelser til eksplosionssikring her:

VI HAR BL.A. OPTIMERET SIKKERHEDEN FOR: